Biodiversitet i store infrastrukturprojekter

Stort og nyt samarbejde om biodiversitet med Sund og Bælt, COWI og Habitats.

Habitats er stolte af at være med i et stort samarbejde med Sund & Bælt Holding A/S, der handler om biodiversitet.

Habitats er medudvikler af ‘Innovationsgruppen for miljø’, der har til opgave at udvikle løsninger for hvordan store infrastrukturprojekter som Østlig Ringvej kan arbejde med biodiversitet. Innovationsgruppen består af førende eksperter på tværs af fagligheder, der sammen skaber visionære løsninger, og udvikler forslag til hvordan man får mere og bedre natur ind i infrastruktur. I første omgang er fokus på Østlig Ringvej, men løsningerne skal også være med til at inspirere andre betydningsfulde projekter hos Sund og Bælt. 

Første workshop i Innovationsgruppen for miljø blev afholdt på Sprogø, hvor billedet viser, at Rasmus Vincentz fra Habitats faciliterer mødet. Vejret udenfor var gråt og blæsende, men indenfor var stemningen dedikeret.

Vi glæder os over samarbejdet med Sund og Bælt, COWI og de dygtige deltagere i Innovationsgruppen. Vi nyder at have rig mulighed for at folde vores faglighed ud, samle viden og erfaringer ind fra dygtige fagfolk og sammen finde på nye, bæredygtige løsninger for biodiversitet, byggeri, multifunktionalitet og vandbeskyttelse.

Vi glæder os til at dele det med jer til foråret.

Sund&Bælt har lavet en pressemeddelelse om Innovationsgrupperne her

Seneste nyheder

Vild nyhed for byudvikling, byggeri og biodiversitet

Vild nyhed for byudvikling, byggeri og biodiversitet

Habitats har med støtte fra den filantropiske forening Realdania og i samarbejde med ConTech Lab stået for udarbejdelsen af et inspirationskatalog, der som det første af sin art samler overblik over regler og rammer og giver inspiration til at integrere biodiversitet værdiskabende i byggeri og byudvikling.

Nordisk rapport om grøn infrastruktur

Nordisk rapport om grøn infrastruktur

Læs her en rapport, som Habitats har medvirket til for Nordisk Ministerråd, og få inspiration til, hvordan grøn infrastruktur i byerne kan give både mere natur, og bidrage med løsninger på lokale udfordringer.