GEDEBUKKE OPRETHOLDER STEPPE-NATUR VED RØDBYHAVN

Rødbyhavns gamle baneterræn er Danmarks hotspot når det gælder artsrig bynatur. Området huser et mylder af sjældne og nyindvandrede arter som Natlyssværmer, Blåvinget Steppegræshoppe og Purpur-storkenæb.

Her, i et af Danmarks alleryderste, sydlige hjørner er 16 gedebukke på arbejde i biodiversitetens tjeneste. De nipper af områdets buske, træer, græs og urter, og om vinteren, når de bliver rigtig sultne, gnaver de bark og grene af de unge træer, som er på vej op.
At det er godt nyt for biodiversiteten i området, kunne Habitats ved selvsyn konstatere, da medarbejdere fra virksomheden i juni lagde vejen forbi området for at se, hvordan det går med projektet, som blev startet op i 2018.

ET UNIKT STEPPE-MILJØ
Gederne er sat ud som en del af InfraNatur projektet, som Miljøstyrelsen og Banedanmark satte i gang i 2017.
Navnet InfraNatur kommer af, at de danske baneterræner rummer en unik biodiversitet. Derfor er det et passende navn til en kunstig naturtype, hvor det tørre og varme miljø er menneskeskabt, men hvor de sjældne arter er indvandret af sig selv.

Philip Hahn-Petersen fra Habitats forklarer: ”De gamle baneterræner har med deres varme skærver, grus og sveller skabt et næsten steppeagtigt miljø. Der er tidligere blevet sprøjtet for at holde dem fri for vegetation, men ikke desto mindre har der på godsvognene ofte siddet frø, som så er blevet indslæbt hertil fra syd- og mellemeuropæiske lande. Derudover rummer området også en masse spændende hjemmehørende planter og smådyr knyttet til tørt græsland, som har fundet en slags refugium her.”

Philip Hahn-Petersen beskriver området som ’antropocæn natur’: ”Det er et resultat af at vi mennesker har blandet os ved at anlægge et kunstigt næringsfattigt og tørt miljø, men efterfølgende er de fleste arter er kommet af sig selv” fortæller han.

TRÆERNE KOMMER
Det, der nu er gedernes legeplads var frem til 2001 fyldt med buldrende godstog og livlig trafik af både mennesker og tungt gods. Siden godstogstrafikken ophørte har havtorn og skovfyr gjort sit indtog, og der er også kommet birk, glansbladet hæg og andre træer, som efterhånden har overtaget store dele af området.

Vedplanterne har siden godsdriftens ophør fået fat og overtaget stedet, fordi der ikke har været store planteædere til at holde dem i skak, sådan som der ville være på en ”naturlig” steppe. Derfor er de små urter og sjældne arter kommet i farezonen: De bliver simpelthen skygget væk af træer, buske og visne plantedele.

Derfor har Habitats og Natur360 i samråd med de øvrige partnere i projektet valgt at sætte en flok gedebukke ud på området. Det startede med 10 og i dag er tallet på 16 bukke.

NIPPENDE DYR ER ‘THE MISSING LINK’
På spørgsmålet om, hvorfor man ikke bare harver baneterrænet eller fjerner alle træerne maskinelt, så man kunne sikre masser af lysåbne områder på arealet i en fart, fortæller Philip Hahn-Petersen:
”Selvom det er et tilgroet baneterræn, så har vi valgt at se på området som et naturligt økosystem, hvor der blot mangler en vigtig funktion, nemlig de store planteædere. Vi forsøger så at introducere denne funktion i økosystemet med gederne. For at gederne kan udleve så naturlig en adfærd som muligt, fodrer vi dem ikke. Vi forsøger i stedet at ramme det antal dyr, som arealet kan brødføde om vinteren. Så spises de også stikkende planter som havtorn og fyr. Med denne tilgang opnår vi en vildere og mere varieret natur end vi kunne have gjort med maskinel naturpleje.

Philip Hahn-Petersen forklarer, at gederne har gået på arealet i to år. Lige nu går der 16 geder, og der er stadigt rigeligt med krat, som gederne kan spise. Derfor er planen at øge antallet: ”Vi eksperimenterer med antallet af dyr og øger lige så stille, så de kan trænge vedplanterne tilbage. Men det tager lidt tid, for man skal tænke på, at de har 10 års forspring.”

HESTE PÅ VEJ
Gederne har gjort et godt stykke arbejde, men der er stadig for meget græs på området. Geder er nippende dyr der foretrækker at spise buske og træer, så de får ikke spist op af græs og urter. Philip Hahn-Petersen mener at det på den ene side er godt, fordi de så ikke spiser insekternes mad – f.eks. Prikbladet perikon, som larven af den meget sjældne Blegskuldret perikonugle lever på.
På den anden side: Hvis græsset ikke bliver spist, så lægger det visne græs sig som en dyne hen over arealet: ”Et af de helt store problemer i dansk natur er manglen på store planteædere, der æder, skraber, skider og spreder frø osv. Det har man været blind for i naturforvaltningen i mange år”, uddyber Philip Hahn-Petersen.

Der er med andre ord også brug for græssende dyr i økosystemet. Derfor ser Habitats og de øvrige partnere i projektet nu på at få heste ind på arealet. Men hvor mange dyr, det hele ender med, ved man endnu ikke, for som Philip Hahn-Petersen siger: ”Det der er spændende er jo, at vi faktisk ikke ved, hvor mange dyr der er behov for. Man regner med at 100-150 kg planteæder per hektar ikke er helt ved siden af. Men grundlæggende prøver vi os frem og observerer hvad det kan bære.”

MENNESKER ER OGSÅ VELKOMNE
I dag fremstår området på Rødbyhavn som en spændende blanding af infrastruktur, natur og udflugtsmål for byens borgere – et eksempel på, hvordan hensyn til natur og mennesker kan gå op i højere enhed.
Området er offentligt tilgængeligt og besøgende er mere end velkomne. Gedehegnet adskiller de spor fra området som stadig er i drift, og derfor er det nu sikkert for alle at færdes der uden risiko for at blive kørt over af et tog. De eneste regler er, at man ikke må fodre gederne, at man skal holde afstand til dem og holde sin hund i snor.
Samtidig har projektet også givet ny viden om mulighederne for at meget forskellige aktører kan samarbejde om at forbedre naturen, for selvom arealet kun er 14 ha tæller projektets samarbejdspartnere Banedanmark, Miljøstyrelsen, Femern A/S, DSB Ejendomme, Dansk Gedeunions avlsudvalg for dansk landrace, Natur360 og Habitats.

”Og vi håber da på, at endnu flere vil tage ned og kigge på mylderet af liv – inklusive den dåhjort, som har sluttet sig til gedeflokken og nu næsten er blevet tam!”

Hos Habitats tror vi på, at erfaringerne fra projektet kan bruges i mange andre sammenhænge, hvor man ønsker, at få natur, mennesker og oplevelser til at spille positivt sammen. Særligt håber virksomheden på, at andre aktører der driver store infrastrukturanlæg som veje, lufthavne, havne, broer og tunnelanlæg vil fatte interesse for at øge biodiversiteten gennem InfraNatur-lignende projekter. Det er nemlig mindst lige så relevant for aktiv infrastruktur at komme i gang med at gøre en forskel for biodiversiteten.

________________________________________________________

OM PROJEKT INFRANATUR
InfraNatur er finansieret af midler fra VLAK regeringen og Dansk Folkepartis Naturpakke 2016, hvor der blev afsat penge til mere bynær natur.

Formålet med InfraNatur er at gøre en indsats for naturen i byen til gavn for biodiversiteten, men også for borgernes naturoplevelser og naturforståelse.
InfraNatur skal derfor både fremme og formidle den særegne natur på de bynære baneterræner og øge påskønnelsen af den, uden at begrænse den nuværende brug. Der er 7 forskellige InfraNatur projektområder i Danmark. Her af er 4 områder offentligt tilgængelige

Habitats har sammen med Natur360 hjulpet med at registrere naturen på området, udviklet plejeplan og få sat gederne ud.
Projektområdet er 14 hektar.
Flere gange årligt monitorerer Natur360 området og dokumenterer udviklingen gennem fotos, som tages på udvalgte punkter.
Projektets har finansiering til 10 års tilsyn. Området er tilgængelig for offentligheden.