HABITATS HJÆLPER 3B MED DERES 3 B’ER: BEBOERE, BIODIVERSITET OG BIOBLITZ

Boligforeningen 3B er gået i gang med en rejse mod mere natur på deres udearealer. I påsken markerede de starten på rejsen med en stor konkurrence, en såkaldt ’Bioblitz’. Her dystede beboerne dystede om at finde flest arter lige uden for deres egen hoveddør, ved hjælp af iNaturalist.

iNaturalist er en citizen-science platform på web og app, til registrering af alle slags arter af planter, dyr og
svampe. Ved hjælp af billedgenkendelse, og et aktivt netværk af naturnørder, bliver fund valideret og
kvalitetstjekket.

Habitats hjalp 3B med den praktiske og digitale løsning, så det blev nemt for beboerne at deltage, og nemt
for 3B at holde styr på de 80 forskellige afdelinger. Hver afdeling fik en side til deres Bioblitz på iNaturalist,
og vi sørgede for at oprette steder til deres matrikler. Med det udgangspunkt skulle beboerne gøre meget
andet end at tage billeder af alle de sjove arter, og bruge appen til at finde navne og uploade deres fund.
Viden om hvad der findes af liv på ens matrikel, kan både være en sjov og lærerig oplevelse, og kan også
bruges til at give et praj om effekterne af biodiversitetstiltag, som en slags før- og efter-billede.
I alt blev det til 724 observationer af både vilde og mere tamme arter, og vinderen kåres på 3B’s Facebook-
side d. 13. april.

Hvis bioblitzen gentages, f.eks. til sommer eller næste år, kan vi både få flere arter, flere beboere og helt
sikkert flere observationer med.
Det er en spændende måde at koble beboerdeltagelse og naturregistreringer på, og vi håber 3B fortsætter
den gode rejse, og der over tid kommer masser af ny og spændende natur på de mange arealer.
Ligesom vi håber flere boligforeninger og måske andre virksomheder og kommuner vil prøve kræfter med
en tilsvarende engagerende indsats med ’Bioblitz’, og bidrage til mere viden og biodiversitet.
Godt gået 3B!

Se mere her https://www.3b.dk/vild-med-vilje

Seneste nyheder

Nordisk rapport om grøn infrastruktur

Nordisk rapport om grøn infrastruktur

Læs her en rapport, som Habitats har medvirket til for Nordisk Ministerråd, og få inspiration til, hvordan grøn infrastruktur i byerne kan give både mere natur, og bidrage med løsninger på lokale udfordringer.

Biodiversitetsbølgen

Biodiversitetsbølgen

Hvordan arbejder man værdiskabende med biodiversitet, når balkortet er fyldt? Tab af biodiversitet og tilbagegang i økosystemer er med stormskridt kravlet op ad dagsordenen.
Det er godt, fordi udfordringerne er voldsomme, og behovet for handlinger enorme.
Men hvor skal man starte – hvad giver mening og værdi?