3 RÅD TIL BOLIGSELSKABER DER VIL HAVE MERE VILD NATUR

I flere af Københavnsområdets almene boligafdelinger er grønne, golde flader godt på vej til at blive afløst af blomsterenge, buske og et mylder af insekter og fugle. Til gavn for både naturen og beboerne i området. Et af flere eksempler i øjeblikket på, at boligsektoren rykker på biodiversitetsdagsordenen.

ENORMT POTENTIALE HOS BOLIGSELSKABERNE
Potentialet er stort. Den almene boligsektor i hele Danmark har over 7.000 afdelinger. Ifølge Landsbyggefonden har hver afdeling i gennemsnit 1,5 hektarer udendørs. Det er i alt cirka 10.500 hektarer – det samme areal, som Regeringen p.t. planlægger over de næste 50 år at udlægge til urørt skov (LINK: https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturpakken/).

Med 600 afdelinger i Hovedstadsområdet, er KAB-Fællesskabet Danmarks største boligadministrationsorganisation. Fornylig besluttede ledelsen at gøre bæredygtighed til en strategisk prioritet og biodiversitet til et såkaldt signaturprojekt for organisationen, der administrerer omkring 60.000 almene boliger. Den 22. oktober 2020 skal repræsentantskabet godkende den strategiske ramme for bæredygtighed.

600 FODBOLDBANER UBENYTTET UDEAREAL
I slutningen af 2019 underskrev KAB en partnerskabsaftale med foreningen Vild Med Vilje om at hjælpe den vilde natur på vej. Aftalen indebærer blandt andet, at de enkelte boligorganisationer i KAB-fællesskabet kan få besøg af Habitats, der analyserer og kommer med anbefalinger til, hvor og hvordan boligafdelingerne kan omdanne deres ubenyttede grønne arealer til mere vild natur.

Vicedirektør og centerchef i KAB’s center for drift, demokrati og boligsocial support, Lone Skriver, fortæller: ”Hos KAB har vi i alt omkring 600 fodboldbaner med ubenyttet udeareal. Med det nye signaturprojekt om biodiversitet tilbyder vi de lokale afdelinger, som har lyst, støtte og rådgivning til at øge biodiversiteten på deres område.”

DEN RIGTIGE PLAN FRA BEGYNDELSEN
Lone Skriver fortæller, at samarbejdet med Habitats har betydet meget for projektets succes:

”Habitats kommer ud til de forskellige afdelinger, og så laver de analyserne sammen med den lokale drift og afdelingsbestyrelse. De ser på, hvad der kan være godt at plante, og hvad der overhovedet kan gro på området. Det er vigtigt, at lokalafdelingen får adgang til de værktøjer, Habitats har. Nogle afdelinger har jo gartnere ansat, mens andre ikke har – og for dem er det vigtigt, at de får den rette hjælp til at kunne planlægge og drifte på den rigtige måde”.

Men Habitats’ analyser bidrager også med mere end værktøjer. Lone Skriver uddyber:

”Det sparer i sidste ende ressourcekroner, fordi Habitats’ analyser sikrer, at vi gør det rigtigt fra begyndelsen. Vi regner faktisk også med at kunne spare på driften i sidste ende. Det er ikke derfor vi gør det, men vi kan se, at der er et potentiale for det også, fordi vi for eksempel skal bruge færre ressourcer på at slå græs.”

Fra Habitats er det biolog Kristina Larsen, som møder op i afdelingerne med sit pointkort og giver udearealerne point på en skala alt efter, hvor meget vild, der allerede er. Pointkortet udgør udgangspunktet for de forbedringer, Habitats anbefaler.

LOKALDEMOKRATI OG DEN VILDE NATUR
Indtil videre har 17 selskaber i KAB-fællesskabet meldt sig til at deltage i projektet. Boligafdelingen Havremarken med knap 200 boliger og 1800 uudnyttede ude-kvadratmeter meldte sig som de første, og her har man allerede fået plantet meget nyt (LINK: https://www.kab-bolig.dk/nyheder/2020/havremarken-er-frontloeber-i-vild-med-vilje-indsats).

Lone Skriver håber, at de vellykkede projekter kan blive til inspiration for andre boligselskaber:

”Alle vores afdelinger er jo forskellige, og det er forskelligt, hvad der kan lade sig gøre hos dem. Hver afdeling bestemmer selv, om og hvordan de arbejder med biodiversitet. Vi har beboerdemokrati, og det lægger vi vægt på. Men vi kommer med inspiration, og gennem signaturprojekterne kan vi vise, hvad der kan lade sig gøre. Og der er heldigvis stor interesse for at gøre noget for naturen hos afdelingerne. Der var også allerede flere ildsjæle, som lokalt var gået i gang, før vi gjorde det til en prioritet”.

Når en boligafdeling har vist interesse for at være med i Vild Med Vilje-projektet, får afdelingen adgang til en pakke med dokumenter, der kan hjælpe med at træffe beslutningen om at deltage, ligesom Habitats også har bidraget til at beskrive processen for inddragelse af beboerne. Vild Med Vilje-projektet handler nemlig lige så meget om at forbedre forholdene for mennesker, som for naturen. Der skal være plads til alle, og beboernes behov skal være i centrum, når biodiversiteten øges.

3 TIPS TIL AT GØRE SOM KAB
Hos KAB har Lone Skriver 3 gode råd til boligselskaber, der vil gå samme vej som KAB:

1) Sæt biodiversitet strategisk på dagsordenen. Den overordnede vision skal være på plads.
Med biodiversitet som signaturprojekt, forankret i toppen af KAB’s ledelse, har det stået langt stærkere, end hvis projektet ”kun” havde opbakning i dele af organisationen.
2) Hav værktøjer som dem KAB har fået fra Habitats, til at hjælpe afdelingerne i gang. Der er stor forskel på, hvilke kompetencer og muligheder man har i de enkelte områder, og for mange er det svært at vide, hvor man skal begynde, og hvad der er det rigtige at gøre, hvis man vil have mere natur.
3) Husk de lokale bestyrelser og beboere! Et biodiversitetsprojekt giver kun mening, hvis beboerne selv ønsker, det skal være der.