Danmarks Tekniske Universitet, DTU
I samarbejde med arkitektfirmaet 1:1 Landskab og Christensen & Co blev Habitats i 2021-22 bedt om at udvikle ideer til nye biodiversitetsløsninger til opførelsen af DTU's klimalaboratorium, Bygning 313.
Habitats stod for kortlægning af omgivelserne, registrering og beregning af baseline og registrering af hvilke arter, der levede i området.
På den baggrund udviklede Habitats idéer til biodiversitetsløsninger med koncepter og praktiske løsninger til både facader, tagarealer og landskaber. Heriblandt bygningens unikke gårdmiljø, som var præget af et meget skyggefuldt miljø med høj luftfugtighed.
Liv på og omkring bygningen
I projektet udviklede Habitats idéer til, hvordan biodiversiteten kunne blive forbedret både på og omkring bygningen på forskellige måder. For bygningens indre gårdhave blev der udviklet koncept for et diorama, hvor gården skifter fra skov til mose efter regn. Derudover er bygningen monteret med grønne facader og kantzoner, der opsamler regnvand fra vej, facade og tage.
I de grønne facader omfattede løsningerne plantekasser, der bragte diversitet til hver etage i bygningen, og et 'vandfald', genereret af opsamlet regnvand fra taget, der strømmede gennem de forskellige biotoper.
“At arbejde med biodiversitet på og omkring bygninger er ikke let, men af hensyn til naturen og læringspotentialet for brugerne af byggeriet er jeg stolt af det, vi har opnået. Jeg synes at projektteam og udvikler, som fra starten var ambitiøse, har formået at vende projektets vanskeligheder og begrænsninger til store muligheder”
Fra gold baggård til smuk oase
En lidt anderledes udfordring i projektet var universitetets mørke baggård, der med høj luftfugtighed og køligere temperaturer kaldte på nytænkning og opgør med de almindelig greb for landskabsarkitektur.
“Det helt særlige ved tiltagene for biodiversitet i projektet er baggården. Her gav det meget skyggefulde miljø og høje fugtighed anledning til design af naturtyper, der passer til netop disse lidt ekstreme forhold.” fortæller Rasmus.
Et miljø for udgåede træer og mos
Miljøet i baggården med skygge og høj fugtighed er et vilkår i mange baggårde, hvor konsekvensen ofte bliver et goldt område uden liv og inspiration. Men netop dét miljø er perfekt hjemsted for naturen – når blot de rette arter hjælpes velovervejet på vej. I baggården var løsningerne således ikke pæne blomster og andre arter, der trives med høj sol, som man så tit ser på flotte landskabsplaner. Derimod blev udgåede træer, masser af mos og forrådnelse inviteret med i det helt særlige koncept, der måtte udvikles til området.
Nu kan man endelig se mange af de udviklede idéer folde sig ud i lys lue – eller rettere i sval skygge. For netop den behagelige, svale temperatur, som baggården kan holde sig på i selv den varmeste sommervarme, er et af de forhold, der med projektet er vendt til en fordel. I dag tilbyder området en sval, afslappende og rolig stemning som i en slags sumpskov, som man ellers ikke forventer at finde midt i en universitetsbygnings baggård.
Balance mellem lys og mørke - liv og død
Udformningen af baggården har yderligere den sjove pointe, at når man på denne måde dyrker og fremhæver det dunkle, døden og forrådnelse, så skaber det en balance til DTU’s almindelige hyldest til oplysningen og videnskaben. Rasmus:
“Cirklen sluttes, livsprocesserne cirkulerer og baggården tilføjer et tankevækkende rum for den mørke bagside, som oplysningstænkningen ikke vægter. Men det dunkle og døden hører med og rummer både interessante og vigtige perspektiver.
