Better Energy

Hvordan kan solcelleanlæg være med til at skabe endnu bedre betingelser for dyreliv og økosystemer?

Med vores pilotprojekt i Blangslev solcellepark demonstrerede vi sammen med Better Energy otte svar på netop dét spørgsmål.

Når hensynet til klima, miljø og mennesker skal gå hånd i hånd

Drivkraften i dette projekt var ønsket om at koble anlæggelsen af en solcellepark sammen med muligheden for at øge biodiversiteten - til gavn for både mennesker og dyr.

Hensynet til både klima, natur og mennesker skulle kombineres i en helhedsorienteret løsning, der bidrager til at skabe en bedre fremtid for både klima, natur, mennesker og andre arter.

En solcellepark i Blangslev i Næstved Kommune blev udvalgt som pilotprojekt for udviklingen af en række løsninger designet til at demonstrere, hvordan solcelleanlæg kan være med til at skabe endnu bedre betingelser for dyreliv og økosystemer. Habitats stod for skitsering samt hovedprojektering af projektet.

Better Energy solcellepark_biodiversitet

Økologiske trædesten

Projektet viste, hvordan solcelleanlæg kan fungere som vigtige økologiske trædesten. Download katalog over projektets otte tiltag her.

Habitats udarbejdede på baggrund af grundige biologiske analyser otte nedslagspunkter i solcelleparken, der er nøje planlagt i overensstemmelse med omgivelserne.

En sti samler de otte nedslagspunkter, så besøgende og gæster får mulighed for at komme helt tæt på naturindsatserne.

Læs i kataloget her (på engelsk) om de otte forskellige tiltag, der dækker frugthave, udsigtspunkt, lavning, skovhave, blomstermark, næringsfattig sandbanke, græsningsområde og skov.

Rundt om projektområdet er der en del enge, moser, en sø mm., der er klassificeret til at have høj biodiversitet. De otte nedslagspunkter, der dækker 5,6 ha af solcelleparkens samlede 67 ha, er indarbejdet på arealet for at sikre, at naturen får de bedste forudsætninger for at udfolde sig og trives over årene.

Indsamling og spredning af hjemmehørende arter

Habitats formidlede også indsatsen gennem arrangementer. Bl.a. blev medarbejderne i Better Energy inviteret ud i et nærtliggede naturområde for at indsamle vilde frø fra planter for dernæst at så dem ud på arealerne i Blangslev.

Forrige
Forrige

Boligselskabet KAB: Startpakke for biodiversitets-indsatser

Næste
Næste

DTU: Udvikling af nye biodiversitetsløsninger til klimalaboratorium