Plads til vildere liv i DTU’s skyggefulde baggård

Hvilke muligheder er der for at skabe mere vild natur og bedre biodiversitet i en mørk, skyggefuld og fugtig baggård? Det var én af de udfordringer, som Habitats i 2022 kastede sig ud i at finde løsninger på. I dag er baggården ved DTU’s nye klimalaboratorium ”Bygning 313” et tankevækkende og interessant bud på nye måder at arbejde med bynatur og biodiversitet på.

I dag tilbyder området en sval, afslappende og rolig stemning som i en slags sumpskov, som man ellers ikke forventer at finde midt i en universitetsbygnings baggård.

I 2021 gik Habitats ind i et samarbejde med landskabsarkitektfirmaet 1:1 Landskab og arkitektfirmaet Christensen & Co om at udvikle ideer til, hvordan DTU kunne skabe mere vild natur ved deres klimalaboratorium, Bygning 313.

Habitats stod for kortlægning af omgivelserne, registrering og beregning af baseline og registrering af hvilke arter, der levede i området. På den baggrund udviklede teamet sammen idéer til biodiversitetsløsninger med koncepter og praktiske løsninger til både facader, tagarealer og landskaber.

Et miljø for udgåede træer og mos

Det helt særlige ved tiltagene for biodiversitet i projektet er baggården. Her gav det meget skyggefulde miljø og høje fugtighed anledning til design af naturtyper, der passer til netop disse lidt ekstreme forhold. fortæller Rasmus Vincentz, direktør ved Habitats.

Miljøet i baggården med skygge og høj fugtighed er et vilkår i mange baggårde, hvor konsekvensen ofte bliver et goldt område uden liv og inspiration.

Men netop dét miljø er perfekt hjemsted for naturen – når blot de rette arter hjælpes velovervejet på vej. I baggården var løsningerne således ikke pæne blomster og andre arter, der trives med høj sol, som man så tit ser på flotte landskabsplaner.

Derimod blev udgåede træer, masser af mos og forrådnelse inviteret med i det helt særlige koncept, der måtte udvikles til området.

Fra mørk baggård til sval oase

Nu kan man endelig se mange af de udviklede idéer folde sig ud i lys lue – eller rettere i sval skygge.

For netop den behagelige, svale temperatur, som baggården kan holde sig på i selv den varmeste sommervarme, er et af de forhold, der med projektet er vendt til en fordel. I dag tilbyder området en sval, afslappende og rolig stemning som i en slags sumpskov, som man ellers ikke forventer at finde midt i en universitetsbygnings baggård.

”At arbejde med biodiversitet på og omkring bygninger er ikke let, men af hensyn til naturen og læringspotentialet for brugerne af byggeriet er jeg stolt af det, vi har opnået. Jeg synes at projektteam og udvikler, som fra starten var ambitiøse, har formået at vende projektets vanskeligheder og begrænsninger til store muligheder”, fortæller Rasmus og afslutter:

”Udformningen af baggården har yderligere den sjove pointe, at når man på denne måde dyrker og fremhæver det dunkle, døden og forrådnelse, så skaber det en balance til DTU’s almindelige hyldest til oplysningen og videnskaben. Cirklen sluttes, livsprocesserne cirkulerer og baggården tilføjer et tankevækkende rum for den mørke bagside, som oplysningstænkningen ikke vægter. Men det dunkle og døden hører med og rummer både interessante og vigtige perspektiver.”