Samarbejde med Louisiana
Vi er glade for at kunne fortælle, at Habitats har indgået et spændende samarbejde med kunstmuseet Louisiana.
Samarbejdet har fokus på at kortlægge, bevare og styrke biodiversiteten på deres arealer. I løbet af de seneste uger har vores team været på besøg på Louisianas områder for at foretage en grundig kortlægning af naturen.
Formålet med samarbejdet er at få et overblik over, hvilke kvaliteter der eksisterer i form af fx strukturer og udvalgte arter, og udvikle forslag til, hvordan man kan styrke og forvalte arealerne med henblik på at fremme biodiversiteten.
Konkrete tiltag skal beskytte naturens mangfoldighed
Vores besøg har givet os værdifulde indsigter i både flora, fungi og fauna på ejendommene, og vi arbejder nu på at udvikle konkrete tiltag, der kan forbedre og beskytte naturens mangfoldighed i området.
“Vi håber, at det på sigt kan skabe mere liv og glæde til både lokale arter og gæsterne, og blive et stærkt bidrag til det ikoniske og spændende museum”, fortæller Peter Fugl, Urban Landskabsarkitekt hos Habitats ApS.
Vi glæder os til at dele flere opdateringer om samarbejdet i takt med, at projektet udvikler sig.