Land Art Vilvorde Kursuscenter

Hvad gør man når stormen vælter eller beskadiger havens træer? Fjerner man bare det døde ved og laver brænde eller flis af det?

Ikke hvis du spørger Habitats. Der er nemlig brug for mere dødt ved i den danske natur for biodiversitetens skyld. Selv i vores haver og parker er der også plads til det døde ved, hvis vi bruger vores kreativitet.

Vilvorde Kursuscenter fik i foråret 2014 tre nye Land Art skulpturer. Skulpturerne er skabt af træer fra den historiske have der delvist faldt og blev beskadiget i vinterstormene 2013.

Skulpturene er et led i at samtænke naturens processer med drift og oplevelser i naturen i Vilvordes smukke historiske have. Tre udvalgte steder i haven iscenesættes overskydende organisk materiale som kunstværker, i stedet for at blive kørt væk som brænde og affald.

De tre skulpturer består af Birk, El og Pil, med en alder på omkring 140 år. Med skulpturerne bliver træernes liv i haven forlænget med et led mere. Nemlig nedbrydningsprocessen. Skulpturerne udgør på den måde en fortolkning af træet i en ny horisontal form, på vej fra stamme mod formuldning.

Filmen er lavet af Superskaffer http://www.superskaffer.dk

Se mere her