InfraNatur

De danske baneterræner rummer en unik biodiversitet. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor afsat 3 millioner kr. til at styrke den unikke natur, der findes på Danmarks banearealer. Banedanmark og Miljøstyrelsen samarbejder om at gennemføre indsatsen.

Projektet er døbt InfraNatur. Et passende navn til en kunstig naturtype, hvor det tørre og varme miljø er menneskeskabt, men hvor de sjældne arter er indvandret af sig selv.

Habitats er sammen med Natur360 og Naturhistorisk Museum Aarhus rådgivere for Banedanmark og Miljøstyrelsen på InfraNatur projektet. Vi forslår hvordan biodiversiteten på banearealerne kan styrkes og hvordan den kan formidles til danskerne.

Læs mere her:
InfraNatur – Natur i byen

Inspirationshæfte om baneterrænernes natur

Basisanalyser af 18 baneterræner