
SYMPOSIUM OM BLÅ BIODIVERSITET I AARHUS
Genskab og beskyt livet i havet, når du udvikler de kystnære bydele
Mandag d. 28. november kl. 9.30 – 17 på Arkitektskolen i Aarhus inviterer Habitats til symposium om blå biodiversitet.
Havet er udfordret af vores moderne levevis, og den måde vi bygger på spiller også en rolle. Så derfor er vi i fuld gang med at udvikle løsninger til hvordan man, i som led i ombygning af havne og kystområder, kan skabe mere og bedre plads til den marine biodiversitet. Samt give beboere og brugere af områder bedre forbindelse med livet i havet.
Bygherreforeningen, Habitats, DTU Aqua og Marint Kunskapscenter Malmø står – i samarbejde med Tænketanken HAV og Arkitektskolen Aarhus – bag symposiet om byudvikling og blå biodiversitet, der tager afsæt i dansk og international forskning og erfaring samt et nyligt udgivet inspirationskatalog, hvor du kan læse mere om projektet ’Blå biodiversitet’.
Ved deltagelse i symposiet kan du lære mere om både problemerne, løsningerne og arbejdet med at få byggebranchen til seriøst at integrere og promovere marin biodiversitet. i DK og internationalt.
Du kan møde Habitats og de andre parter i projektet, samt blive en del af et stærkt netværk der sammen flytter feltet.
Program og tilmelding her
Kurset er gratis og inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe.
Videresend gerne invitationen til relevante i dit netværk
Vi ser frem til at se dig.