Nakskov Havn – Hvor byen møder fjordens landskaber

Habitats blev i samarbejde med landskabstegnestuen 1:1 Landskab, Bertelsen & Scheving Arkitekter og norske DRMA Arkitekter, prækvalificeret til at deltage i projektkonkurrencen Nakskov Havn, sammen med tre andre teams. 

Konkurrencen om Nakskov Havn blev udskrevet på baggrund af initiativet Nakskov 2030, der gennemføres i et partnerskab mellem Lolland Kommune, A.P. Møller Fonden og Realdania.

Nakskov 2030 koncentrerer udviklingen tre steder: i bymidten, på havnen og omkring Hestehoved og fjorden. Her skal en række konkrete projekter tilsammen skabe bedre byrum og nye oplevelser med udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter: den historiske bymidte, den rå industrihavn og den trygge og rolige Nakskov Fjord.

Vores team udviklede forslaget ”Nakskov Havn – hvor byen møder fjordens landskaber”. Projektforslaget trækker den bymæssige kontekst helt ned til vandet på den nordlige strækning af havnen. Her er der bl.a. forslag om en ny bypark lige midt på havnen, et havnebad i det gamle færgeleje og et brede promenadestræk, der knyttes om på en bredere og mere fodgængervenlig bro over havneløbet.

Forslaget rummer initiativer i havneløbet, der sikrer en forbedret vandkvalitet, så havets fisk og fugle kan trækkes helt ind i havneløbet og forbinde de lavvandede fjordlandskaber i Nakskov Ydrefjord med ferksvandsområderne i Nakskov Indrefjord.

På den sydlige del af havnen trækkes naturen fra Indrefjorden helt ind i havneløbet. Den Grønne Marina, der bryder med den hårde kajkant i beton, giver en helt særlig kvalitet til de kommende boligbebyggelser. Den Grønne Enklave er et vækst- og aktivitetscentrum, der samtænker roklubben sammen med nye og innovative dyrkningsformer, der trækker en klar reference til Nakskovs placering i dyrkningslandskabet.

Projektforslaget gik desværre ikke videre, men det har været en spændende og lærerig opgave, og givet os en stærk viden om at koble by og blå biodiversitet.

Læs mere om Nakskov 2030 her

Seneste nyheder

Vild nyhed for byudvikling, byggeri og biodiversitet

Vild nyhed for byudvikling, byggeri og biodiversitet

Habitats har med støtte fra den filantropiske forening Realdania og i samarbejde med ConTech Lab stået for udarbejdelsen af et inspirationskatalog, der som det første af sin art samler overblik over regler og rammer og giver inspiration til at integrere biodiversitet værdiskabende i byggeri og byudvikling.

Nordisk rapport om grøn infrastruktur

Nordisk rapport om grøn infrastruktur

Læs her en rapport, som Habitats har medvirket til for Nordisk Ministerråd, og få inspiration til, hvordan grøn infrastruktur i byerne kan give både mere natur, og bidrage med løsninger på lokale udfordringer.